Få hurtig hjælp til reparation og service af pumper
Når en pumpe svigter, kan det hurtigt føre til kostbare driftsstop og forstyrrelser i produktionen. Derfor hjælper vi med hurtig diagnosticering og professionel rådgivning, så du får det rette beslutningsgrundlag og mulighed for at vælge den mest økonomiske løsning – ofte gennem reparation frem for en komplet udskiftning.
Vi har vores eget topmoderne værksted, hvor vi selv fremstiller reservedele, så vi hurtigt og effektivt kan hjælpe med service og reparation af pumper. Vi servicerer kunder overalt i Danmark, både Fyn, Jylland og Sjælland. Vi hører derfor gerne fra dig, hvis du har brug for hjælp til pumpeservice eller pumpereparation.
Vi hjælper virksomheder, hvor driftsikkerhed er afgørende
Vores kunder tæller blandt andet industrivirksomheder, produktionsvirksomheder, forsyningsselskaber, vandværker, spildevandsanlæg og virksomheder i energisektoren.
Fælles for dem er, at deres pumper, motorer og mekaniske anlæg spiller en afgørende rolle i den daglige drift, og at nedbrud kan have store økonomiske konsekvenser.